Hvert år i slutningen af november går millioner af mennesker verden over på jagt efter de bedste tilbud, når Black Friday løber af stablen. Det, der engang startede som en amerikansk shoppingtradition, har på få årtier udviklet sig til et globalt fænomen, hvor både butikker og webshops lokker med prisnedsættelser og ekstraordinære kampagner. For mange markerer dagen starten på juleshoppingen – og for virksomhederne er det en af årets absolut største handelsdage.
Men hvordan opstod Black Friday egentlig? Hvorfor har denne dag fået så stor betydning, og hvad er historien bag det dystre navn? Artiklen her dykker ned i Black Fridays fascinerende udvikling – fra dens oprindelse og vej ud i verden til de økonomiske rekorder, digitale forandringer og de kritiske røster, der også følger i kølvandet på tilbudsjagten. Vi ser nærmere på både bagsiden og fremtiden for verdens mest kendte shoppingdag.
Oprindelsen af Black Friday: Fra amerikansk tradition til global begivenhed
Black Friday har sine rødder i USA, hvor dagen traditionelt markerer starten på juleshoppingen dagen efter den amerikanske helligdag Thanksgiving. Allerede i midten af det 20. århundrede begyndte amerikanske butikker at lokke kunder til med store besparelser og udvidede åbningstider netop denne fredag.
Med tiden bredte konceptet sig hurtigt til andre lande, særligt i takt med globaliseringen og internettets udbredelse.
I dag deltager forretninger over hele verden – også i Danmark – i Black Friday, og dagen er blevet synonym med vilde rabatter og hektisk aktivitet både online og i fysiske butikker. Dermed har Black Friday udviklet sig fra at være en amerikansk tradition til en verdensomspændende shoppingbegivenhed, der markerer begyndelsen på den kommercielle julesæson i mange lande.
Navnets historie: Hvorfor kaldes det egentlig Black Friday?
Selvom mange forbinder navnet “Black Friday” med gode tilbud og shopping, har betegnelsen faktisk en mere kompleks historie. Oprindeligt blev udtrykket brugt af politiet i Philadelphia i 1960’erne for at beskrive den kaotiske trafik og de store menneskemængder, der opstod dagen efter Thanksgiving, når folk strømmede ud for at købe ind til julehandlen.
For politiet var det en “sort dag” på grund af ekstra lange vagter og uroligheder i gaderne.
Senere begyndte detailhandlen dog at omfavne udtrykket, men med en ny betydning: “Black Friday” blev markedsført som den dag, hvor butikkerne gik fra at have røde tal (underskud) til sorte tal (overskud) i regnskaberne. Dermed fik navnet en positiv drejning og blev synonym med startskuddet til årets største shoppingdag.
Shoppingfeber og rekorder: Black Fridays økonomiske betydning
Black Friday har udviklet sig til årets største shoppingdag og er blevet et markant økonomisk fænomen verden over. Butikker og webshops oplever et sandt rykind, og mange virksomheder omsætter på denne ene dag for beløb, der kan matche eller overgå hele julemåneden.
I Danmark slog forbruget rekord i 2022 med over to milliarder kroner brugt på Black Friday, og lignende stigninger ses globalt. For detailhandlen er dagen blevet et afgørende højdepunkt, hvor konkurrence om kundernes opmærksomhed udmønter sig i ekstreme tilbud og markante prisnedsættelser.
Black Friday er ikke kun afgørende for virksomheders bundlinje; dagen har også indflydelse på forbrugernes indkøbsvaner, idet mange bevidst venter med større indkøb til netop denne dag. På verdensplan omsættes der for milliarder af dollars, og Black Friday sætter hvert år nye rekorder for både fysisk og digital handel.
Du kan læse mere om Black Friday på Blackfridaydanmark.dk
.
Den digitale revolution: E-handel og Black Fridays transformation
Den digitale revolution har for alvor sat sit præg på Black Friday og ændret måden, vi shopper på. Hvor Black Friday tidligere var forbundet med lange køer og trængsel i fysiske butikker, har e-handlen gjort det muligt for forbrugere at jagte tilbud hjemme fra sofaen.
Onlinebutikker begyndte at tage del i Black Friday-fænomenet i starten af 2010’erne, og i dag overstiger salget på internettet ofte det, der ses i de fysiske butikker. Det har ikke blot gjort shoppingoplevelsen mere tilgængelig, men også forlænget udsalgsperioden, så Black Friday ofte strækker sig over flere dage eller endda uger – kendt som “Black Week”.
Samtidig har den digitale udvikling givet virksomheder nye muligheder for at målrette deres tilbud og markedsføring direkte til forbrugerne via sociale medier og nyhedsbreve. Resultatet er, at Black Friday i dag er en global begivenhed, hvor grænserne mellem online og offline shopping bliver stadig mere udviskede.
Kritik og kontroverser: Bagsiden af tilbudsjagten
Selvom Black Friday for mange forbindes med gode tilbud og ekstraordinære rabatter, er dagen ikke uden kritik og kontroverser. Kritikere peger blandt andet på, at det voldsomme fokus på forbrug fører til overforbrug og impulskøb, hvor folk lokkes til at købe varer, de måske slet ikke har brug for.
Samtidig har der flere steder været rapporteret om kaotiske scener i butikkerne, hvor kampklare kunder kæmper om de bedste tilbud, hvilket har ført til både uheld og utryghed.
Desuden beskyldes nogle forhandlere for at manipulere priserne op til Black Friday, så rabatterne ikke altid er så store, som de fremstår. På den måde rejser Black Friday væsentlige spørgsmål om både etik, forbrugeradfærd og gennemsigtighed på markedet.
Bæredygtighed og modreaktioner: Er Black Friday på vej til at ændre sig?
De seneste år har Black Friday mødt stigende kritik fra både forbrugere, virksomheder og miljøorganisationer, der sætter spørgsmålstegn ved begivenhedens indflydelse på overforbrug og miljøbelastning. Flere undersøgelser peger på, at den massive jagt på tilbud ofte fører til impulskøb og affald, og mange peger på, at produktionen og distributionen af billige varer har store klimamæssige konsekvenser.
Som modreaktion har nogle brands og forretninger valgt at boykotte Black Friday helt eller i stedet fokusere på bæredygtige alternativer, hvor de opfordrer til at købe mindre eller investere i produkter med længere levetid.
Samtidig ser man nye initiativer som “Buy Nothing Day” eller særlige kampagner, der donerer en del af omsætningen til velgørenhed. Disse tendenser vidner om et voksende ønske om at gentænke forbrugskulturen omkring Black Friday, og spørgsmålet er, om denne verdensomspændende shoppingdag i fremtiden vil ændre karakter og i højere grad fokusere på ansvarlighed fremfor rabatjagt.
Fremtiden for Black Friday: Hvad kan vi forvente de kommende år?
Selvom Black Friday stadig er en af årets største shoppingdage, er der tegn på, at fremtiden for begivenheden vil byde på forandringer. Flere forbrugere efterspørger bæredygtighed og ansvarlighed, og det kan presse både butikker og webshops til at tænke nyt i deres tilbud og markedsføring.
Samtidig vokser interessen for at sprede udsalgene over længere perioder – eksempelvis med “Black Week” eller “Cyber Month” – for at undgå de ekstreme rush og give forbrugerne bedre mulighed for at handle mere overvejet.
Teknologiske fremskridt, som personaliserede tilbud via kunstig intelligens og nye digitale platforme, forventes også at præge fremtidens Black Friday. Endelig kan øget regulering og forbrugerbevidsthed om overforbrug og klimaaftryk føre til, at handelsdagen får et mere balanceret fokus – hvor gode tilbud stadig spiller en rolle, men hvor ansvarlighed og gennemsigtighed bliver lige så vigtige.
